Trivsel og overskud på jobbet

- stressforebyggelse og stresshåndtering

Stressforskerne mener, at cirka hver fjerde dansker føler sig stresset i en grad, hvor det går ud over deres livskvalitet. Dette er en meget uholdbar udvikling både for virksomhederne og for den enkelte. Når en medarbejder rammes af stress, medfører det nemlig store omkostninger i form af lav produktivitet, manglende motivation og gradvis nedbrydning af vedkommendes fysiske og psykiske helbred.

Den enkelte virksomhed og medarbejder kan dog gøre meget for at undgå at havne i en situation, hvor arbejdspladsen er præget af stressede medarbejdere. Ved at give medarbejderne mulighed for at tale om stressforebyggelse og stresshåndtering og ved at udruste dem med de nødvendige værktøjer og teknikker til at forebygge og håndtere stress, er de hjulpet rigtigt godt på vej.

EDUCTORs kursus i stressforebyggelse skaber denne mulighed for medarbejderne og giver dem en grundig introduktion til hvad stress er, hvad de typiske faresignaler er, og hvad konsekvenserne af stress kan være.

Kurset giver også medarbejderne en række ideer og værktøjer, der øger deres evne til at planlægge og strukturere arbejdet, så oplevelsen af kontrol over arbejdsopgaverne og ressourcerne bevares og potentiel stress forebygges. Det har nemlig vist sig, at evnen til at håndtere stress hænger tæt sammen med den enkeltes oplevelse af at have kontrol over sit liv og sine ressourcer til at klare hverdagens udfordringer på jobbet og derhjemme.

Derudover vil kurset sætte fokus på, hvordan stress i øvrigt kan forebygges i arbejdslivet og i privatlivet: Hvilke belastninger giver i særlig grad anledning til frustration og stress for deltagerne? Hvad kan man gøre for at udvikle det psykiske arbejdsmiljø, så præstationslysten og overblikket bevares? Hvad kan vi gøre for at hjælpe hinanden som kolleger, hvis en af os viser begyndende tegn på stress? Det er alt sammen spørgsmål, der er vigtige at få besvaret og aftalt på arbejdspladsen, inden problemet for alvor griber om sig.

EDUCTORs kursus vil yderligere hjælpe den enkelte medarbejder med at sætte fokus på vedkommendes tankemønstre, livssituation og evt. uhensigtsmæssige vaner og reaktionsmønstre, der kan øge risikoen for stress. Deltagerne vil få øget deres bevidsthed om egne potentielle faldgruber i forhold til stress. Desuden vil de få værktøjer og lære teknikker til forebyggelse og håndtering af personlig stress via prioritering, målsætning, bevidsthed om egne krav til sig selv, afslapning og visualisering - alt sammen for at styrke trivslen og motivationen på arbejdspladsen.

For yderligere info, ring til Robert Jakobsen, tlf. 20 98 33 14 eller send en e-mail til rj.

 

trivsel


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
EDUCTOR Skanderborg · Krøyer Kielbergs Vej 3 · 8660 Skanderborg · 70 260 560
EDUCTOR Odense · Rugårdsvej 286 · 5210 Odense NV

Kurser Individuelle forløb IKV Coaching Forløb i detailhandlen Navision Stat - kursusmodul
Brætspil Coaching Teambuilding Stemmetræning Trivsel Pleje og omsorg Mellemleder
Saba overblik Kompetencer Læring Videndeling Logistik Ledelsesinformation
Hvorfor e-learning? Multimedie Trin for trin E-learning i praksis Demo
VEU SVU Vis Kvalitet
Medarbejdere Ledelse Nyheder Ledige stillinger Referencer