Ledende virksomheder erkender at medarbejderne er nøglen til deres succes. Som et resultat af dette bliver Human Capital Development and Management, HCDM, en del af forretningsstrategien for at fremme den organisatoriske ydelse, ved at udvikle og styre deres ansattes udvikling. Et væsentligt element i et HCDM-system er funktionaliteten som muliggør udvikling af de nødvendige kompetencer hos medarbejdere på tværs af organisationen.
Saba tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed, hvis organisationsplan og jobtyper danner grundlag for kompetencemodellen. Medarbejdere og ledere kan herefter bruge Saba til at finde de krævede kompetencer ud fra givne jobtyper, måle eventuelle kompetencegab og planlægge læring der kan udfylde disse gab.
Saba giver overblik over såvel virksomhedens samlede kompetencer, som de kompetencer den enkelte medarbejder har.
Som leder kan man f.eks. nemt finde frem til de medarbejdere, der har en given kompetence. Ved overvejelse om omplacering af en medarbejder kan man også hurtigt få et billede af hvordan hans kompetencer matcher den nye stillings krav.
Saba indeholder desuden en platform for administration af læring, LMS. Det betyder, at der i samme system kan defineres læringstilbud til erhvervelse af de ønskede kompetencer.
Kombinationen af kompetencestyring og læring giver en integreret løsning hvor medarbejderen og/eller lederen i Saba kan finde frem til eventuelle kompetencegab i forhold til en ønsket stilling. Systemet kan stille dedikerede læringsforslag, som kan reducere kompetencegabet. Via systemet er det muligt at tilmelde sig det ønskede læringstilbud.